Bliv frivillig på Kofoeds Skole

Som frivillig på Kofoeds Skole gør du en vigtig forskel for mennesker i udsatte positioner i Danmark. Samtidig får du en masse gode oplevelser og nye kompetencer med dig hjem.

Vi søger både frivillige til faste længerevarende forløb og til at hjælpe med vores markeder og andre events.

Du kan se vores ledige frivilligjobs længere nede på siden.

Mød vores frivillige

Mød vores frivillige

“Jeg synes lige præcis det her sted er noget specielt”

‘Jeg holdt op med at arbejde for 4 år siden og så har jeg altid støttet Læger Uden Grænser og haft sponsorbarn og sådan noget, men lige pludselig måtte jeg jo sige noget af det fra, da jeg havde færre penge end jeg plejede. Sponsorbarnet beholdt jeg og så kender jeg én, der arbejder på Kofoeds Skole og som altid havde talt så godt om det. Skolen ligger tæt på mig og så tænkte jeg, at jeg kunne tilbyde at komme her en gang om måneden fast og måske også lave noget løst. På den måde giver jeg noget uden at betale for det – og det har jeg været rigtig glad for! Jeg har været her et halvt års tid nu og er helt oppe og ringe hver gang jeg har været på arbejde. Jeg synes jeg har mødt så mange flinke mennesker her.’

– Lotte, Frivillig i Kofoeds Skoles Butikker

Kvinde som er frivillig i Kofoeds Skoles butik

“Her er alle mennesker lige meget værd.”

Jeg er frivillig på det sociale tilbud Kofoeds Skole, fordi det er et fantastisk sted at være. Jeg har en kæmpe forkærlighed for stedet, og det har jeg haft i rigtigt mange år, fordi jeg opvokset på Amager.

Der er en rummelighed, og der hersker en stemning, som man bliver en anelse afhængig af. Det, man har som menneske, og det man har at tilbyde, det bliver taget imod med åbne arme. Det er et kæmpe privilegie. Her er alle mennesker lige meget værd.

– Sidsel, Frivillig i Kofoeds Skoles Butikker

Ledige frivilligjobs

Ledige frivilligjobs