Sådan donerer du tøj og møbler
Sådan donerer du tøj og møbler
Har du tøj og møbler, du ikke længere bruger? Donér det til Kofoeds Skole og gør en forskel for mennesker i udsatte positioner
Donér tøj
Vi har særligt brug for tøj, som kan bruges i den gældende sæson – dvs. sommertøj om sommeren og vintertøj om vinteren. Tøjet skal være rent, helt og brugbart. Du kan aflevere tøj og sko i vores blå tøjcontainere.
Mindre mængder tøj kan afleveres i vores butikker i åbningstiden: Onsdag til fredag kl. 13-17 og lørdag kl. 10-14.
Donér møbler
Vi tager gerne imod møbler og genbrugseffekter. Dog kun efter aftale via vores donationstelefon. Ring og lav en aftale på 41 73 31 17 tirsdag og torsdag mellem kl. 9 og 12.
Vi tager også imod stof, skind, garn, køkkenting (service, glas, potter og pander), små musikinstrumenter, brætspil og lignende effekter.
Vi tilbyder afhentning af møbler og tøj efter aftale.
Sådan donerer du din cykel
Sådan donerer du din cykel
På Kofoeds Skole modtager vi gerne brugte cykler som donationer fra privatpersoner. Cyklerne sætter vi i stand i vores cykelværksted – et af Kofoeds Skoles sociale værksteder. De istandsatte cykler sælger vi i vores butik på Amager. Overskuddet går direkte til vores sociale arbejde med mennesker i udsatte positioner Danmark.
Donér din cykel i vores åbningstid
For at vi kan modtage din cykel, skal du udfylde en tro- og loveerklæring på, at det er din cykel. Den skal du indlevere sammen med din cykel. Du kan downloade og printe en tro- og loveerklæring her på siden.
Cykel, samt tro- og loveerklæring, kan indleveres i vores cykelbutik på Nyrnberggade 1, 2300 København S., i butikkens åbningstid. Cykelbutikken er åben hver torsdag fra kl. 13 – 17.
Ønsker du at donere din cykel udenfor Cykelbutikkens åbningstid, kan du henvende dig ved Cykelbutikkens bagindgang i skolegården på Kofoeds Skole. Der vil vi normalt kunne tage imod din cykel mellem kl. 9 og 13 på hverdage.
Afhentning af donationer
Afhentning af donationer
Vi afhenter gerne donationer af møbler og tøj i Storkøbenhavn. For at få afhentet møbler og tøj skal du lave en aftale ved at ringe til vores donationstelefon på 41 73 31 17, eller ved at bruge kontaktformularen her på siden.
Praktisk information om afhentning
Vi kører ud mandag til torsdag mellem 9 og 13. Vi afhenter ikke fra dag til dag, og der kan gå op til 14 dage, før vi er i dit område. Derfor opfordrer vi til, at du kontakter os mindst 14 dage før, du ønsker at få afhentet tøj og/eller møbler.
Når du kontakter os aftaler vi, hvad vi henter, og hvornår vi henter det.
Dødsbo og tunge møbler
Ved dødsbo skal I først kontakte os, når boet har været i skifteretten. Som udgangspunkt vil en elev fra Kofoeds Skoles transportafdeling komme forbi og notere, hvad vi tager med.
Da det er skolens elever, der er flyttefolk, modtager vi ikke klaverer, elevationssenge, kummefrysere og marmorborde. Dét kræver uddannelse og professionelt udstyr. Vi afhenter kun over 2. sal, hvis der er elevator.
Fotos på denne side: Robert Hjortshøj, Hasse Borg Søegren