Serviceminded frivillig til lørdagshjælp i butik
Er du hjælpsom og imødekommende – og har du lyst til at gøre en forskel for mennesker i udsatte positioner?
Til Kofoeds Skoles socialøkonomiske butikker søger vi en frivillig butiksassistent, som har lyst til at gå til hånde en lørdag om måneden og samtidig være en del af et fællesskab, hvor det meningsfulde er i centrum.
Som frivillig lørdagshjælp bliver du en del af butikkens smilende ansigt og er med til at skabe en indbydende og imødekommende atmosfære.
Al overskud går til Kofoeds Skoles sociale arbejde.
Hvad skal du lave?
Som frivillig hjælp om lørdagen i Kofoeds Skoles Butikker arbejder du primært med
- Kassebetjening
- Oprydning
- Grovsortering af donationer
Vi forestiller os at du:
- Er serviceminded og har lyst til at sætte dig ind i Kofoeds Skoles arbejde og formidle din viden til kunderne
- Har mod på at lære vores betalingssystem at kende
- Måske har erfaring med salg, butiksdrift, design, indretning eller lignende
- Er et rummeligt menneske, der værdsætter en bred og spraglet kundegruppe
Hvad får du ud af at være frivillig på Kofoeds Skole?
Som frivillig på Kofoeds Skole bliver du en del af et meningsfuldt og levende miljø med engagerede mennesker.
Du får mulighed for at gøre en forskel, lære nyt og udvikle både personlige og faglige kompetencer. Vi tilbyder desuden gerne en udtalelse til dit CV.
Hvor og hvornår?
Kofoeds Skoles butikker ligger på Nyrnberggade 1, 2300 København S. Som lørdagshjælp lægger dit arbejde lørdag fra kl. 10 – 14.
Du skal kunne tage en frivillig vagt mindst én lørdag om måneden – men du er velkommen til at tage flere.
Sådan bliver du frivillig på Kofoeds Skole
Send en kort ansøgning og dit CV til teamleder Signe Ulrich på signeu@kofoedsskole.dk, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil være frivillig hos os.
Du er også velkommen til at ringe på 41 73 32 79, hvis du har spørgsmål
Om Kofoeds Skole
Kofoeds Skole er et socialt tilbud, der hvert år hjælper 3.600 mennesker i socialt udsatte og sårbare positioner. Mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, som ønsker at tage et medansvar for at komme videre fra deres omvej i livet.
Kernen i Kofoeds Skoles arbejde er en stærk tro på, at ethvert menneske glædes og vokser ved at skabe og tage ansvar for sit eget liv. Det omsætter vi til praksis ved at tilbyde brugerne – eller ’elever’ som de kaldes i dagligdagen – undervisning, arbejdsfællesskaber og rådgivning, hvor de kan aktivere, opbygge og udvikle deres personlige ressourcer, kompetencer og selvværd.
Foto: Hasse Borg Søegren
