I februar 2015 udkom en visionsplan for ’Kofoeds Skole i fremtiden’, som er udarbejdet af carlberg|christensen ApS og COBE Arkitekter – i tæt samarbejde med Kofoeds Skoles ledelse.
Visionsplanen skulle være en driver for åbenhed, bæredygtighed og socialøkonomiske aktiviteter i Holmbladsgadekvarteret og som tillæg blev der udarbejdet en strategi, som strækker sig fra 2015 til 2020.
Denne statusrapport er et øjebliksbillede af, hvor langt Kofoeds Skole er nået med at realisere visionerne rent fysisk samt hvordan det er gået med at inkorporere dem i skolens sociale arbejde og værdimæssige grundlag.
Designbureauet Rama Studios står bag den grafiske udarbejdelse af rapporten.