Traditionen tro var der nytårsreception i Katuaq, som er Grønlands største kulturhus. Her stod Kofoeds Skole Nuuk for det musikalske indslag.
Langborde med hvide duge og røde løbere stod side om side i Katuaqs store, åbne foyer. Langs den ene væg var der anrettet kaffe og grønlandsk kage i lange baner.Foran bordene stod Kim Kielsen og Vittus Qujaukitsoq og ønskede godt nytår til de borgere, der havde taget imod den åbne invitation fra Formanden for Naalakkersuisut.
Kim Kielsen holdt sin nytårstale nummer to, men inden indtog eleverne fra Kofoed Skole scenen og sang, mens de kaffedrikkende og kagespisende fremmødte gæster stille lyttede på. Derefter var det Kim Kielsen, der tog rampelyset. Han holdt en kort tale, der indeholdt mange af de samme emner, som han kom ind på i sin nytårstale den 1. januar.
Tekst: ASGER SØNDERGAARD NIELSEN
Foto: LEIFF JOSEFSEN