AI i socialt arbejde: Kan ny teknologi skabe mere lighed og styrke mennesker i udsatte positioner?

Kan kunstig intelligens være et redskab til at mindske social ulighed frem for at forstærke den? Det spørgsmål stod centralt, da Kofoeds Skole sammen med partnere fra tech-branchen og sociale organisationer afholdt et AI-laboratorium. Her undersøgte deltagerne konkret, hvordan kunstig intelligens kan være en hjælp for mennesker i udsatte positioner.

Et AI-laboratorie for socialt arbejde

“Vi har haft det, vi kaldte et laboratorium omkring AI og kunstig intelligens, hvor vi har udforsket helt konkret brug af kunstig intelligens på det sociale felt,” fortæller Robin Vickery.

Robin Vickery driver virksomheden Fjerde Sektor, der arbejder med civilsamfundsorganisationer på det sociale område. Sammen med Andreas Rønne Nielsen fra foreningen Fish Tank, havde han taget initiativ til AI-laboratoriet. Det bestod af fire workshops med fokus på forskellige anvendelsesmuligheder af AI:

  • Kommunikation med det offentlige
  • Mødet med systemet
  • Demokratisk deltagelse og empowerment
  • Kunstnerisk udtryk

Få læst historien op

Vi tilbyder oplæsning af artiklen gennem vores partnerskab med ElevenLabs. Teksten læses op af en AI-genereret stemme og der kan være steder, hvor udtalen ikke er perfekt.

Tryk på afspilleren for at få læst historien op.

Loading the Elevenlabs Text to Speech AudioNative Player...

Praktiske eksperimenter og konkrete udfordringer

Deltagerne til AI-laboratoriet var en blanding af brugere og ansatte fra sociale tilbud og tech-iværksættere. Målet var at blive klogere på, hvordan AI kan styrke udsatte grupper i samfundet og fremme lighed. Fremfor at forstærke eksisterende skævheder.

“Jeg tror i udgangspunktet jeg har været lidt forbeholden omkring AI. Hvad det kunne og hvordan det skulle bruges. Det var fedt at være med til en workshop, som havde et andet fokus på AI, end det gængse. fortæller socialrådgiver og teamleder på Kofoeds Skole, Nicolai Bysted Christesen. “AI er et værktøj, som er i en rivende udvikling. Det bliver brugt mere og mere alle mulige steder i vores samfund. Det er vigtigt, at nogen siger, at mennesker i socialt udsatte positioner, ikke skal glemmes i den her teknologiudvikling.”

Gennem praktiske eksperimenter afprøvede deltagerne, hvordan AI-værktøjer konkret kan anvendes til at overkomme udfordringer, som mange socialt udsatte oplever i mødet med det offentlige system.

Sprogbarrierer kan nedbrydes

Et af eksperimenterne handlede om at bruge AI til at oversætte et brev fra Gældsstyrelsen til et mere tilgængeligt sprog.

“Vi lavede et eksperiment med en person, der havde fået et brev fra Gældsstyrelsen. Vi prøvede at køre brevet igennem en AI, som så kunne forklare teksten i et nemmere tilgængeligt sprog.” fortæller Nicolai Bysted Christesen. “Jeg blev positivt overrasket over AI’ens evne til at sætte nogle nye ord på, som var mere tilgængelige for borgeren.”

Eksperimentet viste også, at AI kan hjælpe med at formulere svar tilbage til myndigheder. Dermed kan den bruges til at igangsætte en dialog, som ellers kan være vanskelig for mange udsatte borgere. Tobias, som er ansat på det sociale frikort i Medvind, så store muligheder i teknologien: “Det kunne hjælpe mig – og mange andre, tror jeg – hvis man f.x. ved, at der er en gruppe af standard-spørgsmål, man kan stille den. Det ville ikke være nemt for mig selv at skulle sidde og formulere et brev til Gældsstyrelsen.”

Også som mere traditionelt oversættelsesværktøj – viste teknologien et potentiale. Hos Outsideren udfordrer sprogbarrierer den omsorgsfulde dialog og hverdags-fællesskabet imellem medarbejderne. Her kunne AI-teknologien bygge bro, ved at oversætte og oplæse dialogen på modtagernes respektive sprog.

mennesker deltager i AI-workshop på Kofoeds Skole

Teknologi og menneskeligt nærvær

Trods optimismen omkring teknologiens muligheder, understregede flere deltagere vigtigheden af den menneskelige relation i socialt arbejde. “I rådgivningssamtalerne bliver der jo også brugt en hel del tid på at skabe en forståelse og rumme den frustration, personen sidder med. Det handler jo også om at aflæse personen man rådgiver og tilpasse rådgivningen, til, hvor vedkommende er henne. påpeger Nicolai Bysted Christesen.

Som socialrådgiver ser han også faglige udfordringer ved de nye værktøjer: “Eksperimenterne på workshoppen viste, at de rigtige svar kræver, at den person, der bruger det, faktisk har lidt viden om, hvor man gerne vil hen af. Hvad løsningen skal være. Jeg kunne se, at der var nogle skridt i sagsbehandlingen af den her problematik, som den glemmer at have med. Og så skal man være opmærksom på kildekritik. Som socialrådgiver ved jeg, hvor jeg kan finde de gældende lovtekster, som jeg skal rådgive efter. AI er ikke så tydelig med, hvor den henter sin information fra. Så AI kan måske være et supplement til nogle ting og en hjælp til at forstå. Men at tale med en uddannet rådgiver giver stadig et bedre resultat.”

Økonomi, viden og etik

Der er også andre ting som står i vejen for udbredelsen af AI-værktøjer blandt socialt udsatte:

“Jeg tror, at der er et stort problem i, at man skal have adgang til internet og computer og telefon.” påpeger Rikke Østergaard Bergmann, der er ansat i fleksjob på Outsideren og har en skizofreni-diagnose. “Jeg er bange for, at vi kan hægte dem af, vi egentlig helst vil hjælpe. Det er ikke alle, der har mulighed for, eller kan betjene en computer i det omfang, det er nødvendigt.

Det blev bakket op af Tobias fra Medvind: “Den største udfordring for mig er nok det med at den gode udgave er på abonnements-basis. For eksempel mig, som har et meget lavt rådighedsbeløb. Jeg ville aldrig gå hen og bruge penge på det.”

Også etiske dilemmaer melder sig: “Hvis det bliver for ureguleret, så er det også for nemt at gå ind og finde information om f.x. selvmord eller selvskade og sige, hvordan gør jeg bedst det her? Det er måske ikke det, man har brug for” påpeger, Rikke Østergaard Bergmann.

Vejen frem

På Kofoeds Skole eksperimenterer vi med, hvordan AI kan øge tilgængeligheden af vores tilbud. I dag samarbejder vi med virksomheden ElevenLabs, så vi kan formidle vores aktiviteter via AI-genereret oplæsning. Det er til gavn for personer med synsforstyrrelser, ordblindhed eller koncentrationsbesvær. Men der er lidt vej til at eleverne på egen hånd benytter AI-værktøjer som hjælp til selvhjælp i dagligdagen.

Et konkret forslag til at demokratisere adgangen til AI-værktøjer er muligheden for et “AI-kørekort”. Så borgere i udsathed kan opbygge kompetencerne til at anvende teknologien konstruktivt. “Min drøm er, at man kan stå stærkere selv.” fortæller Robin Vickery, “Du har nogle redskaber mellem hænderne. Du har fået visket noget af den barriere væk, der hedder skriftlighed, eller fine formuleringer, eller sprogbarrierer, så du står stærkere i eget liv. Men det kræver at du kan få træning i at prøve de her redskaber af. At dem, som kommer på Kofoeds Skole eller i Gadens Stemmer, Medvind og andre steder har nogle nemme adgange til det.

Nicolai Christesen bakker op, men understreger, at teknologien ikke skal løse det hele: “AI kan være et hjælpeværktøj, men vi skal finde en balance, hvor vi ikke lægger det hele over og siger, at du kan få al den hjælp, du har brug for i et teknologisk værktøj. Jeg tror, at vi udvikler et ret fattigt samfund, hvis vi ikke bliver ved med at have fokus på, at det også er relationerne, der er relevante for os som mennesker.”

Spørgsmål og yderligere viden

Kontakt socialrådgiver, Nicolai Bysted Christesen, på telefon 41 73 31 10 eller nicolaic@kofoedsskole.dk, hvis du har spørgsmål om Kofoeds Skoles brug af AI i vores sociale arbejde.

Se mere om, hvordan du kan få hjælp ved at deltage i Kofoeds Skoles aktiviteter på vores hjemmeside.

Foto og tekst: Hasse Borg Søegren