Vi søger en socialpædagogisk medarbejder til at varetage den daglige drift af vores kørselsafdeling og møbellager med fokus på det relationelle arbejde.

Vi har dagligt 5-10 borgere med i arbejdet og kerneopgaven er at skabe et arbejdsfællesskab, hvor vi løser opgaverne i et ’fælles tredje’. Borgerne, der benytter sig af Kofoeds Skoles tilbud, har komplekse sociale udfordringer, der ofte indebærer f.eks.  somatisk og psykisk sygdom. Kofoeds Skole tilbyder meningsfulde fællesskaber og støtte til at komme videre i livet efter princippet om hjælp til selvhjælp.

Vi søger derfor en medarbejder, der kan balancere det sociale arbejde med struktur og overblik i den daglige drift.

Hvad skal du lave?

Din hverdag vil gå med at motivere og støtte eleverne i arbejdsopgaverne, hvor udvikling af sociale og faglige kompetencer står i centrum. Du vil løbende have individuelle samtaler med eleverne, der understøtter deres recovery proces, samt planlægge og udføre kørselsopgaver og lagerstyring.

Hvad kigger vi efter?

Du har en pædagogisk uddannelse og solid arbejdserfaring med målgruppen. Du kan formulere og bruge handleplaner som pædagogisk redskab. Du har erfaring med rollen som vejleder, har arbejdet med konfliktnedtrapning i praksis, og har erfaring med små reparationer af biler og kørsel i store biler / liftbiler

Sådan søger du stillingen

Hvis du er interesseret i jobbet, så læs det fulde jobopslag og send os en ansøgning via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Signe Ulrich på tlf. 4173 3279 (kun i uge 29). Har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte personalechef Bente Fasmer på 41733269 i ugerne 30 og 31.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 17. august 2026.

Om Kofoeds Skole

Kofoeds Skole er et socialt tilbud, der hvert år hjælper 3.600 mennesker i en ny retning. Mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, som ønsker at tage et medansvar for at komme videre fra deres omvej i livet.

Kernen i Kofoeds Skoles arbejde er en stærk tro på, at ethvert menneske glædes og vokser ved at skabe og tage ansvar for sit eget liv. Det omsætter vi til praksis ved at tilbyde brugerne – eller ’elever’ som de kaldes i dagligdagen – undervisning, arbejdsfællesskaber og rådgivning, hvor de kan aktivere, opbygge og udvikle deres personlige ressourcer, kompetencer og selvværd.