Jeg hoppede ud fra 5. sal og overlevede
Tonerne fra et klaver strømmer gennem gangene på Kofoeds Skole. Klokken er 6 om morgenen og René Charwitch spiller rolige jazznumre. Lidt senere flyder Renés klaverspil hen over morgenmaden for Kofoeds Skoles brugere i Café Kofoeds Kant.
– “ Jeg spiller for at gøre folk glade med mit klaverspil. Jeg har spillet hver eneste morgen i caféen i mange år, efter de har spist deres morgenmad. Så kan jeg godt lide at give dem et stykke musik, som om det var en vitaminpille, ikke?”
René Charwitch er en del af 65+ på Kofoeds Skole, er musiker og optræder hvert år den 24. december for 350 spisende brugere i Multihallen ved Kofoeds Skole.
Flugten fra 5. sal
Renés fortid står i skarp kontrast til den rolige klavermusik. Som 18-årig hopper han ud fra 5. sal for at undgå at blive skudt af sin udlejer, som René havde opdaget misbrugte børn. Udlejeren kommer i fængsel og René bliver skadet:
– ”Jeg fik åbent kraniebrud og det blev min redning, at blodet fossede ud, ellers var jeg død”.
Faldet og den deraf følgende hovedskade ændrer Renés liv. Han kører taxa i 12 år og tager en uddannelse som socialpædagog:
– ”Efter faldet var jeg psykisk sårbar og jeg synes ikke, at jeg fik den hjælp, som jeg havde brug for. Så jeg havde svært ved at beholde de jobs, jeg fik”.
Efter nogle år modtager René først invalidepension og siden førtidspension.
René Charwitch tror på næstekærligheden og medmenneskeligheden
Troen på gud
Lægerne fortæller, at det er et mirakel René overlever faldet fra 5. sal. Det giver René en tro på Gud og på den kristne medmenneskelighed:
– ”Jeg tror på det kristne aspekt i det, der hedder at hjælpe andre mennesker og selv tage ansvar for sine handlinger. Det ansvar kan man ikke presse over på nogen Jesus eller på nogen Gud”, mener René og fortsætter:
– ”Den eneste måde man kan spejle sig selv på, er jo ikke i et spejl. Tværtimod. Man kan kun spejle sig selv i andre mennesker, og hvis du går på opdagelse i andre mennesker, så opdager du også dig selv på en helt ny måde”.
René Charwitch ved klaveret juleaften på Kofoeds Skole
Juleaften på Kofoeds Skole
Juleaften på Kofoeds Skole er ét af højdepunkterne i året for her, siger René, er der netop fokus på medmenneskeligheden:
– ”Jeg har et tilhørsforhold til de mennesker, der kommer her juleaften. De fortjener opmærksomhed, de fortjener noget hjælp, de fortjener noget kærlighed. Fordi de simpelthen ikke får det andre steder fra. Lige præcis her er Kofoeds Skole en vigtig opsamler for skæve eksistenser”.
René mener, at uden juleaften på Kofoeds Skole, ville det gå helt galt.
– ”Der er ikke et tilbud, der matcher Kofoeds Skoles tilbud juleaften. Andre steder sidder man bænket sammen og spiser af paptallerkner og folk vælter over hinanden. På Kofoeds Skole sidder vi ved borde med god plads og spiser af rigtigt porcelæn og drikker af glas lavet af glas. Det er langt mere værdigt og anstændigt. Der bliver gjort noget ud af folk den aften”.
René skal igen i år spille til juleaften på Kofoeds Skole og glæder sig til en aften med venner, hygge og musik:
– ”Victor Borge sagde engang noget som jeg er så enig i: Den korteste afstand mellem to mennesker er et smil.”
Og vi andre her på Kofoeds Skole smiler med, når vi møder op på arbejde til tonerne af Renés klavermusik
Tekst: Jorunn Lande Messel
Foto: Hakan Asmali og Jorunn Lande Messel
