Vil du være med til at sætte den faglige retning på Kofoeds Skole? Er du en stærk socialfaglig profil, der samtidig er dygtig til at koordinere, skabe sammenhæng, undervise og sikre fremdrift på tværs af organisationen? Så er du måske vores nye fagchef.

Som fagchef får du det overordnede ansvar for at udvikle, understøtte, implementere, kvalitetssikre og sikre fremdrift i Kofoeds Skoles socialfaglige arbejde og dokumentations-praksis på tværs af organisationen.

Du bliver en tæt sparringspartner for forstanderen og får en central rolle i at understøtte de 10 teamledere og alle deres medarbejdere i deres faglige arbejde og udvikling.

Du får et tydeligt fagligt mandat til at sætte retning, udvikle fælles standarder og sikre, at fælles beslutninger bliver omsat til praksis.

Hvad skal du lave?

Som fagchef skal du blandt andet være med til at sætte retningen for Kofoeds Skoles socialfaglige arbejde og sikre et tydeligt, fælles fagligt fundament, samt koordinere og drive faglige udviklingsopgaver på tværs af afdelinger, faggrupper og ledelsesniveauer og sikre fremdrift.

Hvad kigger vi efter?

Du har mange års erfaring fra det specialiserede socialområde og indgående kendskab til arbejdet med mennesker, der befinder sig i socialt udsatte positioner, herunder også gerne kendskab til rusmiddelområdet og psykiatrien.

Har dokumenteret erfaring med at lede og koordinere tværgående udviklingsprocesser og sikre, at beslutninger bliver omsat til konkret handling.

Sådan søger du stillingen

Hvis du er interesseret i jobbet, så læs det fulde jobopslag og send os en ansøgning via vores rekrutteringssystem senest den 2. december 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Stinne Hjorth-Andersen på mail stinnea@kofoedsskole.dk. Har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte personalechef Bente Fasmer på 4173 3269.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9. og 11. december 2026.

Om Kofoeds Skole

Kofoeds Skole er et socialt tilbud, der hvert år hjælper 3.600 mennesker i en ny retning. Mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, som ønsker at tage et medansvar for at komme videre fra deres omvej i livet.

Kernen i Kofoeds Skoles arbejde er en stærk tro på, at ethvert menneske glædes og vokser ved at skabe og tage ansvar for sit eget liv. Det omsætter vi til praksis ved at tilbyde brugerne – eller ’elever’ som de kaldes i dagligdagen – undervisning, arbejdsfællesskaber og rådgivning, hvor de kan aktivere, opbygge og udvikle deres personlige ressourcer, kompetencer og selvværd.