At blive forstået har en helende effekt
Rollatoren ruller tjept på den daglige 20 minutters tur, alt imens hun skarpt og præcist fortæller om sit liv og sin støtte til Kofoeds Skole. Inge Lynge er 97 år, uddannet læge og psykiater og kendt i faglige kredse som den, der fik psykiatrien til Grønland. Og så er hun én af Kofoeds Skoles ældste bidragsydere.
Når Inge taler om at hjælpe mennesker, der lever i udsathed, handler det for hende først og fremmest om at møde mennesket:
– “Man skal lytte og prøve at forstå det menneske, man sidder overfor,” siger hun stille. “Det er vigtigt at føle sig anerkendt. Og ikke bare det. Det er min overbevisning, at det har en helende effekt at blive mødt som et helt menneske.”
Det er en livsfilosofi, som Inge har båret med sig gennem et langt liv – fra barndommen under besættelsen til arbejdet med at indføre psykiatrien i Grønland – og senere som engageret forperson for foreningen Grønlandske Børn og medlem af Kofoeds Skoles repræsentantskab.
Inge Lynge er født i december 1928 – samme år som Kofoeds Skole blev grundlagt. I dag er hun én af Kofoeds Skoles ældste bidragsydere og støtter fast hver måned.
Jeg husker tydeligt den 9. april
Selvom der er gået mere end 80 år, står besættelsen af Danmark helt skarpt for Inge.
– “Jeg husker endnu den 9. april, som var det i går,” fortæller hun.
Hun husker flyvemaskinerne over byen og de tyske flyveblade OPROP!, der dalede ned fra himlen. Og hun husker voksne, der stod og græd i gaderne, da beskeden om besættelsen spredte sig.
Det bliver begyndelsen på et langt liv, hvor hun kommer til at opleve store samfundsforandringer – og hvor hun igen og igen arbejder for at forstå, hvordan mennesker bliver påvirket af de vilkår, de lever under.
Inge Lynge (th) med sin sekretær og tolk i Grønland (privat foto)
Psykiatrien kommer til Grønland
Inge kommer til Grønland i en tid præget af store omvæltninger. Moderniseringen ændrer livet for befolkningen, og hun bliver en central del af arbejdet med at indføre psykiatrisk behandling i Grønland.
Tidligere blev mennesker med psykisk sygdom ofte hjemme i familierne og lokalsamfundene og kom ikke på institution eller fik professionel hjælp.
– “Før moderniseringen var der mere en accept af, at vi ikke alle er ens. Sådan er livet jo og man inkluderede familiemedlemmer på en anden måde”, siger hun.
Men i takt med at samfundet i Grønland ændrer sig, opstår nye sociale problemer og nye former for ensomhed.
Hun fortæller blandt andet om en ung mor, der blev sendt i arbejde på en fiskefabrik for at kunne forsørge sig selv. Hendes spædbarn blev efterladt alene hjemme, mens moderen arbejdede.
– “Hun styrtede hjem og ammede, men barnet var jo alene i alt for mange timer.”
Senere udviklede barnet alvorlige psykiske problemer og kom som ung på en lukket psykiatrisk afdeling.
Inge understreger, at man aldrig kan forklare et menneskes sygdom med én enkelt årsag. Men oplevelsen bliver for hende et stærkt eksempel på, hvor afgørende omsorg og menneskelig kontakt er i de første leveår.
– “Hvis et barn ikke har meget kontakt i de første leveår, kan det have en negativ effekt på et barns udvikling”, siger hun.
Inges mand, Hans Lynge, var forfatter, maler og billedhugger. Her er Inge med to af hans værker.
En del af Kofoeds Skoles repræsentantskab
I 1984, efter mere end 25 år i Grønland, flytter Inge tilbage til Danmark sammen med sin mand kunstneren Hans Lynge. Gennem sit engagement i foreningen Grønlandske Børn bliver hun senere medlem af repræsentantskabet på Kofoeds Skole.
Her møder hun et menneskesyn, hun kan spejle sig i.
– “Kofoeds Skole sorterer ikke folk fra. Kofoeds Skole tager imod dem, der har brug for det. Der er nok steder, der sorterer fra og ved bedre, men sådan er Kofoeds Skole ikke.”
Netop derfor har hun gennem mange år valgt at støtte Kofoeds Skole økonomisk. Værdighed handler for Inge om at blive mødt uden fordømmelse. Om at blive set som et helt menneske – også når livet er svært.
Inge fik gennem sin 22 år ældre mand to allerede voksne børn, og har nu to børnebørn og flere oldebørn.
Sæt mennesket først
På køkkenbordet ligger en bog Inge er ved at læse, “Sæt mennesket først” af Mikkel Severin, og som hun flere gange referer til. Titlen kunne næsten stå som overskrift over hendes eget liv. Hun tror ikke på hurtige løsninger eller færdige svar. Hun tror på nærvær, tålmodighed og forståelse.
– “Man skal lytte og prøve at forstå det menneske, man sidder overfor. Ellers kan man ikke hjælpe,” siger hun igen.
Og måske er det netop her, hendes livsfilosofi står klarest:
– “At blive forstået har en helende effekt.”
Næsten 100 år efter at både hun selv og Kofoeds Skole kom til verden, er det stadig dét menneskesyn, Inge ønsker at støtte.
Tekst og foto: Jorunn Lande Messel
