Jeg er ikke fucking hjemløs

Det er øjeblikket, hvor han åbner døren til et af Kofoeds Kælders ti værelser for en ung, der måske længe har levet på venners sofaer og ikke vidst, hvor næste nat skal tilbringes

– ”Det lys i øjnene, det glimt af håb, det kommer ikke, når jeg fortæller dem, at de får et værelse. Heller ikke, når de får nøglerne. Det er først, når de åbner døren til værelset og ser, at den er god nok. Så kommer det der lille lys i øjnene. Et lille smil af håb. Det synes jeg er fedt og det er et af de bedste øjeblikke i mit arbejde,” fortæller Bent.

Når man har været uden egen bolig, er et værelse i Kofoeds Skoles botilbud nemlig meget mere end fire vægge og en seng. Det er et sted at falde til ro. Og måske begyndelsen på en ny tilværelse.

”Jeg mangler bare et sted at bo”

På lørdag den 17. oktober markerer flere sociale tilbud Hjemløsedagen på Rådhuspladsen i København. Men de unge der kommer fra Kofoeds Skoles botilbud og fra Kofoeds Kælder, er sjældent at finde blandt deltagerne. Og det er der ifølge Bent en god forklaring på:

– ”De unge har ikke en identitet som hjemløse. De holder fast i deres identitet som unge på trods af hjemløsheden.”

Hvor de mere synlige, klassiske hjemløsemiljøer ofte har et fællesskab og en identitet knyttet til livet som hjemløs, forsøger de unge at holde fast i en almindelig ungdomstilværelse. De vil ligne deres jævnaldrende, gå på café, have pænt tøj og være en del af et ungefællesskab.

– ”Det kan virke paradoksalt, at en ung, som ikke har et sted at sove, bruger penge på dyrt tøj eller en flat white på en café. Men det handler om at undgå stigmatisering og holde fast i et normalt ungdomsliv. Det handler i høj grad om værdighed,” forklarer Bent.

De unge ser ikke hjemløsheden som noget, de er, men som en midlertidig situation, de er havnet i. Det er også de unge selv, der har givet navn til Kofoeds Kælders hjemmeside ”Fucking hjemløs”, hvor unge, pårørende og fagpersoner kan finde hjælp og information.

– ”De siger jo rent faktisk: ‘Jeg er jo ikke fucking hjemløs! – jeg har bare ikke noget sted at bo.’ Fordi det er sådan, de oplever det,” fortæller Bent.

Bent med Mads, der er pædagogisk medarbejder i Kofoeds Kælder

Når vennens sofa ikke længere er en mulighed

Siden 2013 har Kofoeds Kælder været målrettet unge hjemløse. Mange af dem lever med psykisk sårbarhed, rusmiddelproblemer eller vanskelige familieforhold. Nogle er blevet smidt ud hjemmefra. Andre har valgt ikke at vende hjem – måske af skam over ikke at kunne leve op til familiens forventninger.

De fleste sover ikke på gaden, men overnatter hos venner og bekendte, indtil mulighederne er ved at være brugt op.

– ”På et tidspunkt bliver det besværligt. De føler, at de er i vejen, og relationerne begynder at blive slidt. Det er ofte dér, de kommer til os,” fortæller Bent.

I Kofoeds Kælder kan de unge få et bad, vaske tøj, finde noget rent at tage på og få hjælp til at skabe overblik over deres situation. Medarbejderne hjælper med at finde et sted at overnatte og skabe kontakt til de relevante myndigheder og tilbud. Her spiller det tætte samarbejde med Københavns Kommunes ”Ungegadeplansteam” en vigtig rolle. Når medarbejderne fra kommunen er til stede, er det så vidt muligt dem, der tager den første samtale med den unge.

– ”Vi skal passe på de unge mennesker. Mange af dem er sårbare og har voldsomme oplevelser bag sig, og dem skal de ikke være nødt til at fortælle igen og igen,” siger Bent.

Derfor forsøger han at skåne de unge for unødvendige gentagelser, så de så vidt muligt kun behøver at fortælle deres historie én gang – også så hjælpen hurtigt kan komme i gang.

Gadeplansteamet fra Københavns Kommune har åbent kontor i Kofoeds Kælder og sidder klar til at hjælpe de unge videre 

En dør åbner flere døre

Når Bent åbner døren for en ung til et værelse, er det ikke kun døren til et sted at sove, der går op.

– ”Det åbner også for nogle krav og forventninger,” understreger han.

Med et værelse følger muligheden for – og behovet for – at tage fat på alt det, der har været svært at overskue, da hverdagen handlede om at finde et sted at sove.

Det kan være gæld, der skal betales. At der skal tages hul på en uddannelse eller jobansøgninger. Der kan være et forbrug af hash eller andre rusmidler, der står i vejen for at komme videre. Og måske er der brug for hjælp til psykiske problemer, som aldrig er blevet ordentligt undersøgt.

Samtidig skal den unge vænne sig til nye rammer, husordener og det ansvar, der følger med at bo sammen med andre, hvor man deler køkken og bad.

– ”Der er jo en årsag til, at man er udsat. Så det at få tag over hovedet løser ikke det hele. Men det er en start,” siger Bent.

Det er et stort arbejde, både for den unge og for de medarbejdere, der støtter undervejs. Men Bent fortæller, at det lykkes for rigtig mange at komme videre og på  sigt få deres egen bolig.

Kofoeds Kælder råder over 10 værelser i to lejligheder i helt almindelige opgange på henholdsvis Christianshavn og Vesterbro i København.

Den lange elastik

At hjælpe unge ud af hjemløshed kræver også noget, som Bent og hans kolleger har gjort til en vigtig del af deres tilgang: en lang elastik.

For de unge kommer ikke uden problemer. Tværtimod er det netop deres udsathed, der gør, at de har brug for hjælp.

– ”Vi har en rigtig lang elastik med de unge. For at blive skrevet ind hos os skal man have en udsathed. Og så skal det jo ikke være den samme udsathed, der er årsagen til, at vi skriver dem ud igen,” siger Bent.

Det betyder ikke, at der ikke er regler. Man må fx ikke ryge hash på værelserne, og de unge må ikke være synligt påvirkede. Men hvis en ung har svært ved at overholde rammerne, er den første reaktion ikke at vise vedkommende døren.

I stedet tager medarbejderne en samtale. Og måske endnu en. For de ved, at forandring tager tid, og at vejen frem sjældent er lige.

– ”De unge har jo i forvejen svært ved at honorere de krav, samfundet stiller. Det er en del af årsagen til, at de er udsatte. Derfor er vi nødt til at have en lang elastik.”

Det handler om at stille krav uden at opgive de unge, når de ikke lykkes med det samme. Om at se mennesket bag problemerne og holde fast i troen på, at forandring er mulig.

Og måske er det netop derfor, at det lille lys i øjnene betyder så meget for Bent.

For når døren til værelset går op, er det ikke kun en midlertidig bolig, den unge får øje på.

Det er muligheden for, at noget kan blive anderledes. Og håbet om, at det denne gang kan lykkes.

Tekst og fotos af Kofoeds Kælder: Jorunn Lande Messel. Foto af værelse: Rasmus Bjørnholdt Sørensen