Nu kan du tilmelde dig Kofoeds Skoles kurser i foråret 2027
Hvert år afvikler Kofoeds Skole mere end 200 kurser for over 3.600 personer i udsathed. Fra sprogundervisning, IT, motion og mindfulness til madlavning musik, billedkunst og dans. Nu kan du tilmelde dig de gratis kurser vi tilbyder i foråret 2027.
Skal du være med i vores spændende læringsfællesskab?
Du kan se alle vores kurser og tilmelde dig på https://kofoedsksokurser.dk/
Sådan tilmelder du dig kurser på Kofoeds Skole
For at kunne tilmelde dig kurser på Kofoeds Skole skal du have et aktivt ‘Elevkort’. Har du ikke det, kan du få et i vores ‘Åben Rådgivning’ i Kofoeds Kant på Holmbladsgade 120, 2300 København S.
Der er åbent alle hverdage fra kl. 9.00-13.00.
Det er gratis at få et Elevkort, men du skal være mellem 18 år og pensionsalderen, og stå uden for arbejdsmarkedet, for at kunne få et.
Tilmeld dig undervisning online
Når du har et aktivt elevkort tilmelder du dig de kurser du vil deltage i på hjemmesiden https://kofoedsksokurser.dk.
Det er gratis at deltage i kurser og undervisning på Kofoeds Skole.
Spørgsmål om undervisning og tilmelding
Hvis du har spørgsmål om vores kurser, eller hvis du har brug for hjælp til at tilmelde dig, kan du henvende dig i Åben Rådgivning alle hverdage fra kl. 9 – 13, eller ringe til vores kursusvejledning på 41 73 32 00.
