Whistleblowerordning
Whistleblowerordning
Her finder du Kofoeds Skoles whistleblowerordning.
Du kan bruge vores whistleblowerordning til at gøre opmærksom på ulovlige eller kritisable forhold, som du oplever på Kofoeds Skole.
Kofoeds Skoles whistleblowerordning giver mulighed for anonymt at indsende oplysninger om kritisable forhold til en betroet whistleblowerenhed. Whistleblowerenheden kan så undersøge forholdene nærmere.
Whistleblowerordning for ansatte
Du kan også benytte Kofoeds Skoles whistleblowerordning for ansatte, hvis du er en af vores samarbejdspartnere, underleverandører eller ansat hos en af vores samarbejdspartnere.
Denne whistleblowerordning er til ansatte og samarbejdspartnere.
Hvis du er elev, pårørende, gæst, eller ikke ønsker at bruge Kofoeds Skoles whistleblowerordning for ansatte, skal du benytte Socialtilsynets Whistleblowerordning.
Hvilke forhold er omfattet af vores whistleblowerordning for ansatte?
Du kan henvende dig til whistleblowerordningen med følgende:
- Overtrædelser af EU-retten
- Strafbare forhold
- Overtrædelser af lovgivningen
- Overtrædelser af forvaltningsretlige principper
- Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer
- Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen
- Seksuel chikane
- Bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere
Vigtigt
Du bør altid have konkret viden eller begrundet mistanke om, at der er begået sådanne alvorlige forhold, inden du benytter dig af whistleblowerordningen.
Anonymitet og fortrolighed
Kofoeds Skoles whistleblowerordning for ansatte giver mulighed for anonymt at indsende oplysninger om kritisable forhold til en betroet whistleblower-enhed, som kan undersøge forholdene nærmere. Via systemet kan du have en opfølgende dialog med whistleblowerenheden. Denne dialog er ligeledes anonym.
Kofoeds Skoles whistleblowerenhed er forankret i HR, og kun de betroede sagsbehandlere fra whistleblowerenheden kan tilgå din indberetning. Handler din indberetning om forhold i HR vil den blive behandlet af en udenforstående sagsbehandler.
Hvis du sender oplysninger ind til whistleblowerordningen fra en computer, der er på Kofoeds Skoles netværk, eller via linket til den digitale whistleblowerportal på Kofoeds Skoles hjemmeside, vil dette kunne blive registreret som led i den almindelige logning af brugeraktiviteter på Kofoeds Skoles netværk.
Dette undgås ved at taste web-adressen https://ks.sit-wb.dk/#/ manuelt i en browser på en privat eller offentlig computer, der ikke er tilkoblet Kofoeds Skoles netværk, fremfor at trykke på et link.
For at indberette anonymt:
Tast følgende web-adresse i en browser på en privat eller offentlig computer, der ikke er tilkoblet Kofoeds Skoles netværk: https://ks.sit-wb.dk/#/
For at indberette UDEN anonymitet: Tryk på knappen i bunden af denne boks
Andre muligheder:
Hvis du ikke er komfortabel med at indberette direkte til Kofoeds Skole, eller hvis du er i tvivl om, at din indberetning behandles objektivt af vores whistleblowerenhed, kan du alternativt foretage din indberetning til Whistleblower.dk, der er en ekstern og uafhængig whistleblower-kanal administreret af Datatilsynet, eller til Socialtilsynets Whistleblowerordning.
Sagsbehandling og kommunikation
Din henvendelse behandles af betroede medarbejdere i vores whistleblowerenhed. Vi kan have behov for at stille dig spørgsmål for at sikre, at sagen kan oplyses tilstrækkeligt til, at den kan behandles. Vi kommunikerer kun med dig via vores digitale whistleblowerportal. Derfor er det vigtigt, at du følger med i sagen ved løbende at logge dig ind, og svare på eventuelle spørgsmål fra os.
Når du indsender indberetningen, får du på kvitteringsbilledet en 16-cifret kode. Denne kode skal du anvende for til tilgå din indberetning, og der er derfor vigtigt at du gemmer koden.
Mister du koden, mister vi muligheden for at kommunikere med dig.
Juridisk beskyttelse mod repressalier
Du er som whistleblower beskyttet mod repressalier via LOV nr. 1436 af 29/06/2021 – Lov om beskyttelse af whistleblowere.
Kontakt
Har du spørgsmål til os vedrørende vores whistleblowerordning er du velkommen til at kontakte personalechef Bente Fasmer på 41 73 32 69 eller bentef@kofoedsskole.dk