Hvordan hjælper vi dem, der ikke er plads til i psykiatrien?
Psykiatrien har ikke plads til dem, der har mest brug for den. I stedet skubbes de ud i hjemløshed og må bo på gaden. Og det gør det sværere for dem at få hjælp. Der mangler en social dimension i den psykiatriske indsats.
“Når vi debatterer forhold i psykiatrien, ender det ofte med et snævert fokus på, hvad der sker inde i psykiatrien. Det er ikke godt nok. Vi skal insistere på at se problemstillingen i en sammenhæng, så vi også får blik for de mange psykisk syge, som bor på gaden og derfor ikke modtager behandling. Og vi skal få blik for de faktorer uden for det psykiatriske rum, som er med til at skabe tvang på de enkelte afdelinger, flere indlæggelser og en stigning i psykisk syge i samfundet. Noget, vi alle gerne vil undgå.”
Ordene kommer fra Kofoeds Skoles forstander, Robert Olsen, i en kronik i Information d. 7. april 2022 – men de er lige så sande i dag.
De svageste bliver stadig skubbet ud på gaden
Siden kronikken blev skrevet er det desværre kun gået en vej. Den forkerte. I den seneste hjemløsetælling, som landede for få måneder siden, kan man således læse, at det samlet set er 65 % af de hjemløse, som har en psykisk sygdom. Blandt de der sover på gaden er tallet helt oppe på 74%.
Et liv på gaden – med de mange usikkerheder det indebærer – er ikke fordrende for, at den enkelte får det bedre. Der er brug for at vende den udvikling. En bedre indsats for psykisk syge er altså ikke kun en indsats i behandlingspsykiatrien. Der skal tænkes en social dimension ind i arbejdet med psykisk syge mennesker. Indsatser og finansiering må også omfatte dem, som ikke umiddelbart har mulighed for at komme tilbage i bolig, komme i behandling eller få basal omsorg.
Skaber inklusion eksklusion?
En af udfordringerne ligger i den forståelige og sympatiske samfundsmæssige ambition om inklusion. I den bedste mening stilles der krav om at forbedre sig. At deltage mere på arbejdsmarkedet og i samfundet. Og helst på en måde som ligger inden for ‘normaliteten’. Desværre har det i mange tilfælde den modsatte effekt.
For når man ikke lykkes med behandling, overholdelse af aktivering, at beholde sin bolig osv., så er det endnu et nederlag. Et nederlag, der skaber grobund for selvhad og endnu en tur i eksklusions-karusellen. Det er med til at skubbe folk endnu længere væk fra det store fællesskab – stik imod det ønske om inklusion, der generelt ligger bag socialt arbejde.
Hav tillid til det bedste
På Kofoeds Skole mærker vi også tendensen. Andelen af mennesker der deltager i vores tilbud, som også har en historik i psykiatrien, er kun steget i de sidste 20 år. Det stiller nye krav til, hvordan vi opretholder rummelige undervisnings- og arbejdsfællesskaber. Derfor opkvalificerer vi vores personale og ekspertise, på området i samarbejde med Specialpsykolog Jonas Lindegaard Wridt og forfatter Dorthe Birkemose.
For som Jacob Holdt skriver i bogen Amerikanske Billeder: ”Du skal have tillid til det bedste i mennesker og mistro det værste. Hvis ikke, vil det værste sejre.” Så det prøver vi på. Mennesker som er ramt af psykisk sygdom har ikke brug for at blive dæmoniseret. De har brug for vores omsorg, social støtte og behandling.
Spørgsmål og yderligere viden
Kontakt forstander, Robert Olsen, på telefon 41 73 32 55 eller robert@kofoedsskole.dk, hvis du har spørgsmål om Kofoeds Skoles indsatser for mennesker der er ramt af psykisk sygdom.
Se mere om, hvordan du kan få hjælp ved at deltage i Kofoeds Skoles aktiviteter på vores hjemmeside.
Foto: Steven Biccard Tekst: Robert Olsen og Hasse Borg Søegren
