Kofoeds Kodeks

På Kofoeds Skole er vi mange forskellige mennesker, som skal have en hverdag sammen. Derfor er det vigtigt at vi har nogle rammer for vores samvær, som gør det rart at være i. En såkaldt ‘code of conduct’. Det har vi valgt at kalde for Kofoeds Kodeks

Kofoeds Kodeks er udformet i et samarbejde mellem elever, frivillige og medarbejdere på Kofoeds Skole. Kodekset beskriver nogle retningslinjer for, hvordan vi gerne vil være sammen på Kofoeds Skole og hvad man kan forvente som en del af vores fællesskab. Du kan læse mere om det her på siden, eller hente Kodekset som printvenlig PDF.

Vi er opmærksomme

Vi er opmærksomme

  • Vi er opmærksomme på dem vi er sammen med og tager hensyn til deres behov.
  • Vi er alle forskellige og det som gør nogen glade, kan være til gene for andre.
  • Vi skal alle være her.

Vi hilser

Vi hilser

  • Vi hilser på dem vi møder – også dem vi ikke kender.
  • Det er rart at blive mødt med et smil, et vink, eller et ’hej’.

Vi lytter

Vi lytter

  • Vi lytter til andres synspunkter og erfaringer og værdsætter forskellige perspektiver.
  • Ingen ved alt og vi bliver alle klogere af at tale sammen.

Vi hjælper hinanden

Vi hjælper hinanden

  • Vi hjælper hinanden med arbejdet og opgaverne. Vi kan alle have forskellige ting vi har svært ved
  • Det er ingen skam at spørge om hjælp, eller sige fra.

Vi passer på hinanden

Vi passer på hinanden

  • Vi passer på hinanden og bruger Kofoeds Skoles faciliteter og ressourcer på en ansvarlig måde.
  • Vi overholder de aftaler vi laver med hinanden.

Vi er eksperter

Vi er eksperter

  • Vi er eksperter i vores eget livikke i andres. Vi kan bestemme, hvad vi selv ønsker os – ikke hvad andre skal gøre. Vi tager ansvar for vores handlinger og deres indflydelse på andre.
  • Hvis vi laver fejl eller utilsigtet forårsager skade, stræber vi efter at rette op på det og lære af vores erfaringer.

Vi taler ordentligt

Vi taler ordentligt

  • Vi taler ordentligt til og om hinanden – også når vi er uenige.
  • Vi respekterer vores egne og andres grænser, at grænser er forskellige og at det er okay at sige fra.

Vi siger fra

Vi siger fra

  • Vi siger fra over for enhver form for mobning, chikane og diskrimination.
  • Vi behandler folk ligeværdigt og opfordrer til en atmosfære af rummelighed, hvor alle føler sig trygge og accepterede.

Spørgsmål om Kofoeds Kodeks

Spørgsmål om Kofoeds Kodeks

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet om Kofoeds Kodeks.

Hvad er Kofoeds Kodeks?

Kofoeds Kodeks beskriver en opførsel, som vi ønsker, at alle på Kofoeds Skole prøver at leve op til – efter bedste evne. Medarbejdere såvel som elever, frivillige og gæster.

Kodekset skal gøre det tydeligt, hvordan vi skaber et trygt, respektfuldt og inkluderende miljø, hvor alle, der engagerer sig i Kofoeds Skoles fællesskab føler sig velkomne og værdsat. uanset køn, kønsidentitet og -udtryk, seksuel orientering, handicap, personligt udseende, krop, etnicitet, alder, religion eller nationalitet.

Kofoeds Kodeks er et ’levende dokument’. Det skal starte samtaler og reflektioner, som rykker og udvikler vores samvær og omgangstone på Kofoeds Skole, ved at sætte ord på, hvordan vi gerne vil være sammen. Kodekset bør løbende opdateres og redigeres i tråd med disse samtaler, så det bedst understøtter den opførsel vi ønsker i vores fællesskab.

Hvad er Kofoeds Kodeks ikke?

Kofoeds Kodeks er IKKE et papir vi skal slå hinanden oven i hovedet med.

Det er IKKE et lovdokument – med paragraffer og konsekvenser.

Kodekset erstatter IKKE f.eks. krænkelsespolitik eller andre vedtagne politikker eller lovgivning (f.eks. vold, trusler m.m.)

Hvorfor har vi brug for Kofoeds Kodeks?

Ved at bestræbe os på at følge de retningslinier som er beskrevet i kodekset bidrager vi til et positivt og inkluderende miljø på Kofoeds Skole. Et miljø, som fremmer personlig vækst, empowerment og social forandring for alle involverede personer. Det er nemmere at koncentrere sig om at forbedre sine livsvilkår, hvis man ikke samtidig skal bekymre sig om, om man bliver behandlet ordentligt og ligeværdigt.

Hvem har lavet Kofoeds Kodeks?

Kodekset er udarbejdet i et samarbejde mellem elever, medarbejdere og frivillige på Kofoeds Skole. Det blev skabt i en proces, som løb over nogle måneder i foråret 2023.

Hvem gælder Kofoeds Kodeks for?

Vi forventer, at alle i vores fællesskab vil respektere hinanden og overholde de retningslinjer, som er beskrevet i Kofoeds Kodeks – så godt som man kan. Det gælder, hvad end du er elev, medarbejder, frivillig eller besøgende på Kofoeds Skole.

Hvem opretholder Kofoeds Kodeks?

Vi har alle været med til at udforme Kofoeds Kodeks og vi er alle ansvarlige for at efterleve den ønskede opførsel efter bedste evne. Det er den aftale vi har med hinanden.

Kontakt vores forstander

Hvis du har spørgsmål til kodekset, som du ikke synes bliver besvaret her på siden er du velkommen til at kontakte Kofoeds Skoles forstander.

Du finder kontaktinformationer på forstanderen på vores medarbejderside.