Klæder skaber folk

Isabella havde indstillet sig på et liv på kontanthjælp. Men i arbejdsfællesskabet i den socialøkonomiske tøjbutik på Kofoeds Skole har hun genfundet drømmen om at kunne stå på egne ben.

Bag smilet var alt ikke okay

Til daglig bor 34-årige Isabella på Nørrebro med sin kæreste. Fritiden går med at træne, se film og serier og hænge ud med vennerne. Det er blevet sværere at finde tid, efter folk har fået børn. Et liv der til forveksling ligner mange andres i 30’erne. Men når de fleste går på arbejde tager Isabella metroen til Amager, hvor hun er ’elev’ i den socialøkonomiske tøjbutik på Kofoeds Skole.

Isabella har en ængstelig personlighedsforstyrrelse, som gør nye og uforudsigelige ting svære. Uddannelse og arbejde har hidtil resulteret i stress, angst og en bunke nederlag. ”Jeg kan godt se ud som om jeg har styr på det og er helt okay. Men det er fordi jeg har øvet mig på at fremstå sådan hele mit liv. Bid det i dig og op på hesten igen.” fortæller Isabella. ”Men bag smilet var alt jo ikke okay.” Efter en række af sådanne op- og nedture kom Isabella på kontanthjælp. Det var i den forbindelse hun blev præsenteret for Kofoeds Skole.

”Da jeg startede på Kofoeds Skole var jeg ret nedbrudt. Jeg havde knækket nakken på nogle dårlige arbejdspladser og ugennemførte uddannelser. Jeg havde ikke flere ideer. Jeg troede ikke jeg kunne komme op af hullet. Det havde jeg indstillet mig på, at jeg skulle acceptere.” Alligevel startede Isabella på et yoga-hold på Kofoeds Skole og efter et halvt år fik hun mod på at blive en del af det arbejdende fællesskab i Kofoeds Skoles tøjbutik, da hun tidligere har arbejdet i butik.

Base – Skole – By

Første dag i butikken var rigtig svær for Isabella. En kommunikationsfejl, havde gjort, at de ikke var forberedt på, at Isabella startede. ”Det triggerede mig og jeg fik angst” fortæller Isabella. ”Men jeg blev meget hurtigt mødt på en måde, så jeg kunne falde til ro. Folk var så hjertevarme og jeg følte mig oprigtigt taget godt imod. I ’den virkelige verden’ tager folk ofte afstand når de ser du har det svært. Her får du lov at være og bliver favnet – uden at blive presset”.

Isabella fra Kofoeds SKoles socialøkonomiske tøjbutik arbejder ved sorteringsbordet, hvor hun sorterer tøj

En stor del af hverdagen i tøjbutikken foregår ved det store sorteringsbord, sammen med resten af eleverne i værkstedet.

”Når du kommer her skal det være dit fristed. Alle her har noget i bagagen og man bestemmer selv, hvor meget man vil blotte sig.” fortæller Gitte Vinther, der har arbejdet på Kofoeds Skole som pædagogisk medarbejder siden 2013 og er ansvarlig for det levende arbejdsfællesskab tøjbutikken er i dag.

Når en elev møder på værkstedet tjekker Gitte altid ind med dem og hører, hvordan de har det – og hvis der er noget som er svært spørger hun, om hun må fortælle det til de andre på værkstedet. ”Det er vigtigt, at der er plads til at være her på de dårlige dage. Jeg vil hellere have at folk kommer og får en kop kaffe og græder lidt og mærker at de er en del af et fællesskab, end at de bliver hjemme – alene.”

Selve værkstedet er bygget op om et princip kaldet ’Base-Skole-By’ for at skabe de bedste rammer for elevernes forskellige behov. ”Vi har et baglokale – Basen – hvor man kan trække sig til, hvis man har brug for ro. I arbejdsrummet – Skolen – møder vi andre fra værkstedet og skolen og interagerer med hinanden, og i butiksfronten – Byen – der møder vi omverdenen” forklarer Gitte Vinther.

Overskud på selvværdskontoen

Til daglig sorterer, vurderer og prismærker Isabella de store mængder tøj, som Kofoeds Skole modtager som donationer. Hun er med til at promovere produkterne på Instagram, dekorerer vinduer og laver udstillinger i butikken og hun betjener kunder sammen med Gitte, når der er markeder på skolen. ”Det er godt at komme mere ud af osteklokken. Lidt tættere på verdenen. Det bliver mindre farligt. Vi er jo allerede halvvejs.” fortæller Isabella om at møde kunderne: ”Vi får også lov at gøre op med nogle fordomme om, hvordan mennesker på overførselsindkomster er. Her er jeg ikke ’hende med diagnosen’, ’hende på kontanthjælp’ eller ’hende den syge’. Her er jeg Isabella. Man bliver et helt menneske i stedet for et halvt.”

”Jeg hører tit at butikken får ros fra kunderne.” fortæller Gitte Vinther. ”Det giver noget på selvværdskontoen. Der er en større respekt om vores arbejde, når det er noget vi sælger til andre. På værkstedet er det med til at man lærer at tænke ud over egen næsetip og få det til at fungere – fordi vi skal løse noget sammen, som har betydning for andre. Det er også fedt at kunne se, hvor meget vi har omsat på en god dag…uden at det går op i profitmaksimering.” skynder hun sig at tilføje.

I dag tør jeg drømme

De udfordringer som eleverne på Kofoeds Skole kommer med gør, at hverdagen er omskiftelig. For man ved ikke, hvornår der er gode og dårlige dage. ”Der hjælper det, at jeg er lidt en system-freak.” fortæller Gitte Vinther, ”De praktiske opgaver i værkstedet har meget faste procedurer. Den firkantede måde at bygge tingene op på giver en ro, så der er plads til de andre usikkerheder. Og så må man gerne spørge om det samme 100 gange”

Tøjbutikken skaber opmærksomhed om deres arbejde ved at vise tøjet frem for folk på Instagram

En af Isabellas første dage gik værkstedet en tur til Amager Strand. Tøjet skulle vises frem på Kofoeds Skoles nystartede Instagram-kanal.
Isabella: ”Jeg var nervøs bare for at gå turen. Jeg kendte ikke folk endnu og når man går tur skal man jo snakke.”

Selvom det var grænseoverskridende blev foto-sessionen en rigtig god oplevelse. Med et ”Så giv mig dog den stråhat!” var isen brudt og snakken gik lystigt i gruppen hele vejen hjem.

”På papiret giver det slet ikke mening, at jeg skulle kunne trives her. Men det gør jeg.” fortæller Isabella: ”Der er plads til at have en dårlig dag og komme som man er. Strukturen er god og det er rart at komme ud og lave noget, i stedet for at sidde derhjemme og tænke på alt det man ikke kan. Der er meget anerkendelse. Det er virkelig fedt når man ikke har fået det så meget i sit liv, fordi man har fucked op.”

Det er halvandet år siden at Isabella var lige ved at få et angstanfald på sin første dag i butikken. I dag kommer hun fire dage om ugen fra morgen til luk og hun er ofte med til at tage imod, når der starter nye elever på værkstedet. ”De skal have den samme gode oplevelse, som jeg havde.” fortæller hun og sætter nogle ord på, hvordan hun har det i dag. ”Jeg begynder efterhånden at føle mig som mig selv igen – før jeg blev syg. I dag tør jeg drømme om, at kunne stå på egne ben igen, med et betalt arbejde – måske noget med mennesker. Jeg er stadig i tvivl om, hvordan jeg kommer i gang på en måde, så det ikke går galt igen. Det arbejder jeg på. Så jeg har en plan om at lave en plan” griner Isabella.

Fotos: MH & Gitte Vinther