Vil du være frivillig i Kofoeds Skoles cykelværksted og -butik?
Vi søger frivillige, der har lyst til at være en del af et praktisk-orienteret, socialt værksted og møde nye mennesker.
I Kofoeds Skoles cykelværksted og -butik reparerer vi gamle cykler og bygger ’nye’ brugte cykler til vores butikker ud af de donationer vi modtager. Som frivillig i Kofoeds Skoles cykelværksted og -butik deltager du i et åbent, imødekommende og serviceminded miljø, hvor du er i kontakt med både kunder, skolens elever, ansatte og andre frivillige.
Som frivillig på cykelværkstedet arbejder du side om side med vores cykelmekaniker og skolens elever med en eller flere af følgende opgaver:
- Montering af dæk, slanger, kæder, lygter og almindelige reparationer.
- Faglige input til produktion og aktiviteter indenfor værkstedets rammer.
- Skaffe materialer, donationer og kontakter udenfor huset.
Lidt om dig
Vi forestiller os at du:
- Er ressourcestærk, rummelig og har lyst til at indgå i et omsorgsfuldt fællesskab med eleverne.
- Spreder godt humør
- Er mødestabil
- Har erfaring med at reparere og/eller bygge cykler og lyst til at gøre det sammen med vores elever.
Hvad får du ud af at være frivillig i cykelværkstedet?
Som frivillig i Kofoeds Skoles cykelværksted og -butik er du først og fremmest med til at gøre en vigtig forskel for socialt udsatte.
Derudover bliver du en del af et meningsfyldt fællesskab, hvor du kan udvide dit netværk og tilegne dig nye personlige og faglige kompetencer, samt erfaring og udtalelser til dit CV.
Praktisk information
Kofoeds Skoles cykelværksted og -butik ligger i stueetagen på Kofoeds Skole på Amager.
Butikkens adresse er Nyrnberggade 1, 2300 København S.
Som frivillig i Kofoeds Skoles cykelværksted har du mulighed for at engagere dig indenfor Cykelværkstedets åbningstider. De er tirsdag kl. 08:00-12:00, onsdag kl. 08:00-15:45, torsdag kl. 08:00-17:00 og fredag kl. 08:00-14:00. Vi aftaler, hvor ofte du har lyst til at komme og hjælpe.
Om Kofoeds Skole
Siden 1928 har Kofoeds Skole tilbudt uddannelses- og arbejdsfællesskaber, til voksne mennesker, der – for øjeblikket – ikke kan deltage i samfundet på samme vilkår som de fleste. Mennesker med mere i bagagen. Men også mennesker med mere at byde på. Kort sagt, mennesker med mere.
Hvert år benytter omkring 3600 mennesker sig af vores værksteder og undervisningshold. Her lærer de nye kompetencer, indgår i sociale fællesskaber og tager selv et medansvar for at forbedre deres livssituation. Det kalder vi ’Hjælp til Selvhjælp’.
Som frivillig på Kofoeds Skole er du en vigtig del af dette arbejde og du er med til at bidrage til en positiv hverdag for mennesker i udsatte positioner.
Du kan læse mere om vores tilbud på http://kofoedsskole.dk/vorestilbud/
Hvis du ikke vil være fast frivillig, men vil hjælpe til ved events og kortere projekter, f.eks. markeder, eller juleaften på Kofoeds Skole, så bliv medlem af vores Facebook-gruppe, ‘Frivillige på Kofoeds Skole‘.
Foto: Kofoeds Skoles arkiv