Formål, fællesskab og fiskefileter
På Kofoeds Skole får mennesker i udsatte positioner og arbejdsledige et pusterum. Et trygt rum, hvor den enkelte kan mærke efter, hvad der skal til for at de kan leve de liv de drømmer om. For Thomas har det været en rejse fra en tilstand af arbejdsløshed og usikkerhed til en følelse af formål og fællesskab.
Køkkenet på Kofoeds Skole summer af aktivitet. Lyden af knive, der hakker grøntsager, og duften af krydderier fylder rummet. Her arbejder elever og medarbejdere side om side for at forberede dagens måltid. Blandt dem er Thomas Stubtoft på 48, som har fundet en ny retning i dette ’sociale værksted’.
“Det daglige er ligesom det her med at have noget at komme op til, komme ud og være i gang,” forklarer Thomas Stubtoft, og fremhæver værdien i den struktur, Kofoeds Skole giver ham.
Elevernes færdigheder styrkes i værkstederne
Kofoeds Skole søger at motivere og styrke elevernes personlige udvikling og færdigheder. Det sker når eleverne deltager i konkrete aktiviteter i skolens værksteder, hvor de træner deres faglige og sociale evner i et trygt miljø. Den undervisningskultur føler Thomas er givende i hverdagen. ”Det at komme i nogle trygge rammer betyder meget for mig”
Thomas er udlært kok, men har kæmpet med arbejdsløshed, stress og et tidligere hashmisbrug. Hans erfaringer giver et levende indblik i, hvordan Kofoeds Skole fungerer som et sted for dem, der har oplevet udfordringer i livet. Den pædagogiske tilgang understøttes af rådgivning, vejledning og terapi.
Kim Jensen er souschef i køkkenet. Han samarbejder med Kofoeds Skoles socialrådgivere om at støtte eleverne bedst muligt. ”Vi støtter dem på alle måder. Hvis de har økonomiske problemer eller problemer med deres hverdag, kan de tale med en socialrådgiver. Også hvis de skal have hjælp til noget med kommunen eller jobcenteret,” fortæller Kim. Kofoeds Skole stræber efter at tilbyde en helhedsorienteret støtte, hvor tilbuddene skræddersys til den enkelte elevs behov.
Skolens elever og medarbejdere strømmer til kantinen i den times tid, hvor der serveres frokost.
For Thomas handler det ikke kun om maden, men lige så meget om menneskerne bag
Uden mad og drikke
I køkkenet er der en livlig og positiv stemning blandt Thomas og de andre elever. Trods fleksible mødetider, som tilpasses den enkelte elevs behov, er køkkenet styret af flittighed og engagement. Elever og medarbejdere glider ubesværet ind i deres roller og hjælper hinanden med opgaverne, mens de deler grin og gode historier. Det er tydeligt at se, hvordan fællesskabet i køkkenet skaber en tryg ramme for Thomas og de andre elever.
Klokken er 11:15. Fiskefilet, persillesovs og kartofler er klar i hvert deres fad, og køkkenets persienner ruller op. Bag disken står en lang kø af skolens elever og medarbejdere. Thomas og de andre elever indtager selvsikkert deres position i køkkenet. I dag skal Thomas anrette tallerkener og betjene. Det er en vigtig opgave.
”Her kan man arbejde i sit eget tempo. Det giver en god følelse af ro og mulighed for at komme i gang igen. Hvad er det, der skal til for at jeg bliver klar til at komme ud på det reelle arbejdsmarked?”, spekulerer Thomas.
Tekst og fotos: Laura Malone. Redaktør: Hasse Borg Søegren
Artiklen er udgivet i forkortet form i Ama’røsten 121
