Under overfladen

23-årige Frida Dorcas vil bruge sin kunst til at gøre en forskel for andre. I Københavns Havn vil hun, sammen med andre unge kunstnere, bruge ’sorg’ til at inspirere til handling over for klimaet.

Over tre dage i august er unge kunstnere med tilknytning til Kofoeds Skole med til at fylde Københavns Havn med kunst, når det prisvindende kulturprojekt Copenhagen Harbour Parade afholdes. 23-årige Frida Dorcas har været med til at skabe performance-installationen ’Beneath the Surface’ til den kunstneriske parade. For hende bliver det et punktum for cirka to år som deltager i det kreative fællesskab på Kofoeds Skole.

Copenhagen Harbour Parade opstod ud af asken på Coronakrisen. Et projekt, der kom mange til glæde, uden at vi skulle samles. For på vandet er der masser af plads og mange kan følge med fra Københavns kilometervis af havnekaj og broer.

Omtrent på samme tid begyndte Frida Dorcas på Kofoeds Skole: ”Jeg var kommet ud af en hektisk periode i mit liv, og vidste ikke lige hvad jeg skulle stille op med mig selv. Via et mentorforløb blev jeg så foreslået Kofoeds Skole. Jeg var bare klar på alt andet end det jeg havde.” fortæller Frida.

Uden meget betænkningstid startede Frida på et malehold. På grund af corona-restriktioner foregik al undervisningen udenfor. Men samværet med de andre elever gjorde det til en positiv oplevelse for hende: ”Vi havde det bare fucking godt sammen, og fik lavet en masse. Det fik mig til at se, at der godt kunne ske nogle gode ting. Mit malehold blev lidt min lille familie”

Sammen med andre unge kunstnere har Frida det sidste halve år deltaget i det tværkunstneriske ungeprojekt ARTSAY. ARTSAY involverer kunstnere med tilknytning til flere forskellige kreative institutioner, herunder Det Kongelige Akademi, Det Rytmiske Musikkonservatorium, Filmskolen og Kofoeds Skole. Sammen har kunstnerne skabt kunstværker og performances, om bæredygtighed, kønsdebat og ligestilling til Copenhagen Harbour Parade. Fridas gruppe deltager med performance-installationen ’Beneath the Surface’.

For Frida har samarbejdet på tværs af institutionerne fungeret rigtig godt: ”Vi har holdt forskellige workshops, og hørt alle mulige talks og arbejdet rundt omkring forskellige emner. Så har vi selv dannet grupper, ud fra interessefelter, chemistry og sådan. Der har været en tiltrækning i vores kreative processer og så har vi fundet hinanden. Det har været mega-fedt at arbejde med nogen, som har samme interesse for det kreative. Som lever og ånder for det kreative. Bare i en anden genre end den, man selv ’skriver’ i. Vi har lært helt vildt meget af hinanden. Det er ikke så tit, du kommer ud og møder en gruppe fremmede mennesker, som du så skal lave et projekt sammen med og lære at kende. Men det har været virkelig smukt faktisk.”

’Beneath the Surface’ tager udgangspunkt i begrebet ’Climate Grief’ – oversat: klimasorg – en samlet betegnelse for de følelser og psykologiske reaktioner, man kan opleve i relation til klimaforandringer. I et visuelt univers af undersøiske skabninger, eksperimenterende lyduniverser, koreografi, krop, stemme og berøring, behandler gruppen de 5 psykologiske stadier af ’climate grief’: benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept. Målet er at åbne op for et rum, hvor der er plads til samtale, refleksion og diskussion mellem mennesker. Et rum, der inspirerer til handling og forandring.

“Sorg er nok noget, alle mennesker kan relatere til” forklarer Frida Dorcas og fortæller, at arbejdet med værket har bragt kunstnerne tæt på hinanden: ”Under den her proces, som vi har dyrket ret intenst, tror jeg også vi alle sammen har været udsat ret meget for de følelser, vi har skullet arbejde med. Det har været super fedt at have hinanden i det. Vi har ligesom haft følelsen af at have en sorg at arbejde med alle sammen. Det er jo på en måde forfærdeligt, men det er også perfekt, fordi vi har kunne putte det ind i det her projekt.”

Glæden ved at skabe noget sammen med andre genkender Frida fra maleholdet på Kofoeds Skole: ”Det er et specielt miljø, man er i, eller en bestemt stemning, når man skaber sin kunst sammen. Det med at glæde sig til at komme op om morgenen, og glæde sig til at komme videre og i gang med noget. At begynde at generere nogle idéer. Plante nogle positive frø inde i sit hoved, som man kan lade spire, når det bare ser meget mørkt ud derinde. Det synes jeg, at jeg kan tage med mig fra Kofoeds Skole. En form for gå-på-mod.”

Gå-på-modet skal der nok blive brug for. På den anden side af sommeren går Frida i gang med et nyt kapitel. Hun starter på en en uddannelse som 3D Digital Artist hos CADA – Truemax Academy of Digital Arts. På den måde bliver ’Beneath the Surface’ også et punktum for hendes tid på Kofoeds Skole.

”Jeg skal til at starte et eventyr, som jeg glæder mig helt vildt til.” fortæller Frida begejstret. ”Det er som om, at det har været meningen, at jeg skulle begynde der. Hele min rejse; alt det, jeg har interesseret mig, og som har givet mig en eller anden form for joy i min krop, kan jeg smelte sammen i det her fag. Jeg glæder mig helt vildt til at skabe verdener, fortælle historier og formidle nogle budskaber, som har været vigtige for mig. Og som jeg også tror kan være mega-vigtige for andre. At kunne formidle dem igennem, hvad jeg elsker, ud til andre, så det måske kan skinne et eller andet lille lys et mørkt sted hos nogen.”

Frida ved personligt, hvor vigtigt det er, at fokusere på de positive lysglimt, når himmelen bliver mørk. Det var planen, at hun skulle været startet på uddannelsen som 3D-kunstner, da hun flyttede til København. Men livet kom i vejen.

”Der skete så mange ting, at jeg fuldstændig glemte, hvad jeg ville med mit liv. Jeg blev rykket helt fra hinanden, og så blev jeg nødt til at sætte det hele sammen igen. Kunstholdet på Kofoeds Skole har været den stabile kerne i mit liv i de her år, hvor der har været så meget ustabilitet. Hvor alt andet fløjet i hver sin retning. Her vidste jeg, hvad der skete, og jeg vidste, at der var folk her, som ønskede mig det bedste. Som så mig, og ville hjælpe mig, hvis der var noget.” fortæller Frida og fortsætter: ”Jeg har svært ved at forestille mig, hvor jeg ville være henne lige nu, hvis jeg ikke var startet her. Mit liv var pillet helt fra hinanden, og jeg stod på helt bar bund. Der skulle bare ske noget nyt i mit liv. Så var det Kofoeds Skole, der greb mig.”

Roen og stabiliteten har givet Frida mulighed for at samle sig selv op og komme videre: ”Igennem de interaktioner og relationer, jeg har skabt gennem Kofoeds Skole, er jeg nået hen til, hvor jeg er nu. Jeg fundet alle mulige stumper og stykker af, hvad jeg var før, og hvad jeg godt kunne lide og hvem jeg er. Det har jeg sat sammen igen til, hvad det skal være, uden alt det, jeg ikke gider have med. Når jeg begynder at sætte fokus på det, så er det som om, at det hele kommer som perler på en snor. Det er en vild følelse. Jeg er rigtig glad.”

Fotos: Hasse Borg Søegren & Copenhagen Harbour Parade