Donation af tøj & møbler

Vi modtager gerne rent, brugbart tøj. Vi har særligt brug for tøj, som kan bruges i den gældende sæson – dvs. gerne sommertøj om sommeren og vintertøj om vinteren.

Tøj kan afleveres direkte i skolens tøjcontainer på hjørnet af Nyrnberggade og Jenagade. Mindre mængder kan afleveres i vores butikker indenfor åbningstiden (ons-fre kl. 13-17 og lør kl. 10-14). Herfra kommer det videre til det værksted, der driver tøjbutikken og som blandt andet yder akuthjælp til hjemløse.

Vi tager også gerne imod møbler, dog kun efter aftale pr. telefon 41 73 31 17 (mellem kl. 9 og 12 hver tirsdag og onsdag). Derudover modtager vi gerne fungerende værktøj og elektronik, køkkenudstyr, legetøj, fladskærms-tv, haveredskaber, hårde hvidevarer, mindre musikinstrumenter samt stof og garn.

Dine donationer bliver brugt på forskellige måder. Noget af det bliver brugt til at yde akuthjælp til hjemløse og tidligere hjemløse. Noget af det sælger det i vores socialøkonomske butikker, som er åbne for alle og har særlige rabatsystemer for skolens elever. Noget af det – særligt skind, tekstil, træ – upcykler vi i vores ReDesign-værksted. Overskydende tekstil deler vi med andre humanitære organisationer.

Al overskud fra butikkerne går direkte til vores arbejde med sociale udsatte mennesker i Danmark.

Afhentning af møbler & tøj

Skolens transportafdeling kommer meget gerne og henter møbler i Storkøbenhavn. Vi afhenter ikke fra dag til dag, der kan gå op til 14 dage, før vi er i dit område. Vi kan nødvendigvis heller ikke give dig en bestemt dato for afhentning, når du ringer, da vi planlægger efter, hvad vi får ind. Vi opfordrer dig derfor til, at du kontakter os mindst 14 dage før, du har brug for at få afhentet tøj og/eller møbler.

Vi kører hovedsageligt ud om formiddagen mellem 9-12 (DOG IKKE FREDAG) og du vil blive kontaktet i god tid inden vi afhenter.

Dødsbo samt kælder- og loftsrum

Hvis det handler om tømning af kældre eller lofter eller andre større rum, kan vi ikke påtage os at tage det hele, men vi kommer gerne og ser, hvad vi kan bruge. Ved dødsbo skal I først kontakte os, når boet har været i skifteretten. Som udgangspunkt vil en fra transportafdelingen komme forbi og notere, hvad vi tager med.

Skolen og skolens elever har ikke ressourcer til at reparere udslidte møbler med fejl og mangler eller give beskidt og ødelagt tøj en kærlig hånd. Vi modtager derfor kun effekterne, når de er i god stand.

Da det er skolens elever, der er flyttefolk, modtager vi ikke klaverer, kummefrysere og marmorborde, fordi det kræver uddannelse og professionelt udstyr.

Find vores tøjcontainere

Du kan donere tøj og sko i vores blå tøjcontainere, som står følgende steder:

  • Kofoeds Skole, på hjørnet af Nyrnberggade og Jenagade, 2300 København S
  • Dalslandsgade 18, 2300 København S
  • Svend Aukens Plads 7, 2300 København S
  • Lindevang Kirke, Hattensens Allé 12, 2000 Frederiksberg
  • Folkvarsvej 20, 2000 Frederiksberg
  • Boldklubben af 1973, Elverhøjen 64, 2730 Herlev
  • BRF Kredit, Klampenborgvej 205, 2800 Lyngby
  • Bethelkirken på Niels Ebbesens Gade 14, 9000 Aalborg

Bestil afhentning af tøj & møbler

Telefon: 41 73 31 17
E-mail: moebeldepot@kofoedsskole.dk

Telefonen er åben tirsdag og onsdag fra kl. 9.00 – 12.00.
Udenfor telefonens åbningstid henvises til ovenstående e-mailadresse.