Om CSR-samarbejde

Social ansvarlighed betaler sig

Vi vil gerne have virksomheder til at tage del i vores sociale arbejde. Et CSR-samarbejde med Kofoeds Skole giver din virksomhed mulighed for at hjælpe mennesker, der hvor behovet er størst.

 

Hvert år hjælper vi på Kofoeds Skole mere end 4000 socialt udsatte mennesker til en bedre hverdag i vores afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg.

 

Fra vores side vil vi naturligvis arbejde for, at samarbejdet får værdi for vores virksomhedspartnere, fx igennem CSR kommunikation, medarbejderinvolvering og events. 

 

Det er op til jer som virksomhed at tage stilling til, hvad jeres CSR-partnerskab med Kofoeds Skole skal indebære. Vi vil meget gerne tage en dialog om, hvordan vi bedst kan samarbejde. Ideer til samarbejde kunne være:

                                     

...Produktsponsorater

Vi bruger mange materialer til produktionen i vores værksteder, i undervisningen, i køkkenet og i vores møbel- og tøjdepot, så materialesponsorater kan gøre en stor forskel. Du kan læse mere om hvilke materialer vi står og mangler lige nu, ved at klikke her.

 

...Kofoeds Skole som leverandør

Vi har erfaring med at løse mindre produktionsopgaver eller serviceopgaver for virksomheder, fx produktion af juletræsfødder og vaskeriservice – den slags partnerskaber giver meningsfuldt arbejde til vores elever og er typisk slet ikke en dårlig forretning for jer som virksomhed.

 

...Donationer

Hvis I vælger at donere et beløb, er det midler vi kan bruge i vores daglige arbejde for socialt udsatte mennesker. En donation kan samtidig være et led i jeres markedsføring hvis I fx beslutter jer for at give Kofoeds Skole en procentdel af indtjeningen på et af jeres produkter eller produktserier.

 

...Erhvervspartner

Vores erhvervspartnere er virksomheder, som vælger at støtte Kofoeds Skoles arbejde med 2.500 kr. om året, og som så tilgengæld får nogle fordele. Læs mere om konceptet her.

 

...Medarbejderengagement

Det at gøre en forskel giver stor tilfredshed. Som virksomhed kan I opfordre medarbejdere til at starte en indsamling eller lave en auktion til fordel for Kofoeds Skole. Kun fantasien sætter grænser!

 

...Arbejdspladser

Vi er afhængige af rummelige virksomheder, der kan tage vores elever i fx praktik, prøveansættelse eller fleksjob. På Kofoeds Skole får eleverne mulighed for at afprøve forskellige fag, og vi hjælper med at finde et godt match mellem elev og virksomhed. Som virksomhed kan I gøre en kæmpe forskel ved at tilbyde beskæftigelse.

 

 

Kontakt os

Har du ideer til samarbejde eller spørgsmål så ring til os på tlf.: 41 73 32 72 eller send en mail til erhverv@kofoedsskole.dk

 

Vi arbejder med...

 

Kofoeds Kælder for Unge hjemløse

kofoeds kælder 170 x 113

 

Hjælp til udsatte grønlændere

Grønlænderarbejde 170 X 113

 

Bofællesskaber for unge med sociale problemer

Unge Hjemløse 170 X 113

 

Værkstedsforløb

woody_slider

 

Og meget andet!