Lav CSR-arbejde på Kofoeds Skole

 

Vi vil gerne have virksomheder til at tage del i vores sociale arbejde. Et CSR-samarbejde med Kofoeds Skole giver din virksomhed mulighed for at hjælpe mennesker, der hvor behovet er størst.

Hvert år hjælper vi på Kofoeds Skole mere end 4.000 socialt udsatte mennesker til en bedre hverdag i vores afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Nuuk.

Fra vores side vil vi naturligvis arbejde for, at samarbejdet får værdi for vores virksomhedspartnere, f.eks. igennem CSR kommunikation, medarbejderinvolvering og events.

Det er op til jer som virksomhed at tage stilling til, hvad jeres CSR-partnerskab med Kofoeds Skole skal indebære.

Vi krydrer selvfølgelig gerne CSR-partnerskabet med et foredrag eller en rundvisning på Kofoeds Skole.

Kontakt

Fundraiser
Michael Magnus Nybrandt
tlf.: 41 73 32 72
mail: michaeln@kofoedsskole.dk

Sponsorater & firmadonationer

Vi bruger mange materialer til produktionen i vores værksteder, i undervisningen, i køkkenet og i vores møbel- og tøjbutik, så materialesponsorater kan gøre en stor forskel. De materialer, som vi typisk mangler, er træ, tekstil, cykler og cykeldele, idrætsudstyr, mm.

Hvis I vælger at donere et beløb, er det midler vi kan bruge i vores daglige arbejde for socialt udsatte mennesker. En donation kan samtidig være et led i jeres markedsføring hvis I f.eks. beslutter jer for at give Kofoeds Skole en procentdel af indtjeningen på et af jeres produkter eller produktserier.

Kontakt

Kommunikationsansvarlig
Daniel Vedsted
tlf.: 41 73 32 80
mail: danielv@kofoedsskole.dk

Socialøkonomisk samarbejde

På Kofoeds Skole har vi producerende værksteder, der leverer varer til både vores egne socialøkonomiske butikker samt til eksterne samarbejdspartnere. Vi er derfor meget åbne overfor socialøkonomiske samarbejdsaftaler, som kan komme begge parter til gode.

Derudover har vi erfaring med at løse mindre produktionsopgaver eller serviceopgaver for virksomheder, f.eks. produktion af juletræsfødder og vaskeriservice – den slags partnerskaber giver meningsfuldt arbejde til vores elever og er typisk slet ikke en dårlig forretning for jer som virksomhed.

Kontakt

Socialøkonomisk medarbejder
Signe Ulrich
tlf.: 41 73 32 79
mail: signeu@kofoedsskole.dk

Spørgsmål?

Telefon: 41 73 32 72
E-mail: fundraising@kofoedsskole.dk

Vi sidder altid klar til at svare på spørgsmål vedr. CSR-arbejde, sponsorater eller samarbejde.