Kom til folkefest og sommermarked den 13. juni i Nyrnberggade
…og vær med til at indvie Kofoeds Skoles nye socialøkonomiske butikker!

I år er det 90 år siden, at Kofoeds Skole slog dørene op for første gang. Onsdag den 13. juni fra kl. 12-17 åbnes dørene på ny når Kofoeds Skole i samarbejde med Realdania inviterer alle til folkefest, sommermarked og indvielse af socialøkonomiske butikker i Nyrnberggade på Amager.

På dagen vil der være boder fra flere forskellige sociale organisationer med alt fra kunsthåndværk til loppefund og du vil have mulighed for at gå på opdagelse i vores nye butikker med bl.a. genbrugsmøbler og vintagetøj, mens du spiser dig mæt i lækker mad fra hele verden og lytter til livemusik fra blandt andre Bryan Rice og Bolværket.

Derudover vil der også være musik ved Kofoeds Skoles egne bands, bl.a. Ready Steady Blues Band, Salsamagi, Orientorkestret samt en akustisk musikscene i den nye café ‘Kofoeds Kant’.
Hertil kommer salgsboder ved eksterne sociale organisationer, gadefodboldturnering, mad, kunstworkshop og meget, meget mere.

Arrangementet er naturligvis åbent for alle.

Du kan læse mere om begivenheden på Facebook.
Du kan også hente plakaten og flyers til print ved at klikke på billedet nedenfor.