Vil du være med til at gøre en forskel for socialt udsatte mennesker?
Vi søger en uddannet pædagog 37 timer ugentlig, med tiltrædelse gerne den 1. juni 2019.
Naapiffik er et mødested for udsatte grønlændere i København, beliggende på Kofoeds Skole på Amager. Vi ønsker en uddannet pædagog, som har socialpædagogisk erfaring, er rummelig og empatisk og formår at arbejde med målgruppen ud fra principperne om ”hjælp til selvhjælp”.
Vores målgruppe har forskellige sociale og psykiske udfordringer, flere er hjemløse og misbrugende. Du skal kunne bevare overblik og sikre struktur og ro i kaotiske situationer.

Kofoeds Skole er et tilbud for mennesker, som gerne vil hjælpe sig selv til et bedre liv. Som medarbejder i Naapiffik – og i øvrigt på resten af Kofoeds Skole – er det vores opgave, at gøre det mere overskueligt at finde vej til et mere aktivt liv, hvad enten det handler om at komme tilbage på arbejdsmarkedet eller få mere indhold i hverdagen.

Arbejdsopgaver 

  • Relationsarbejde
  • Bisidder for brugerne efter behov samt yde socialfaglig støtte til at løse akutte sociale udfordringer
  • Motiverende samtaler og aktiviteter
  • Planlægge og gennemføre kreative aktiviteter og projekter, herunder ekskursioner
  • Praktiske opgaver, bl.a. madlavning og rengøring sammen med brugerne (det fælles tredje)
  • Opsøgende arbejde
  • Brugermøder

Profil

Erfaringer 
  • Det kan være en fordel at have indsigt i grønlandsk kultur og sprog
  • Erfaring i pædagogisk arbejde med udsatte mennesker
Teoretiske  
  • Pædagogisk uddannelse
  • Gerne hygiejnekursus
  • Gerne kørekort
Personlige 
  • Du kan bevare overblik, struktur og ro i kaotiske situationer
  • Du er rummelig og empatisk, har humor og kan arbejde professionelt med udsatte mennesker
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret, samt have lyst til at bidrage til den faglige udvikling på stedet
  • Du formår at skabe og bibeholde den gode samarbejdsrelation til vores målgruppe, kolleger og samarbejdspartnere
  • Du har gode formulerings- og dokumentationsevner
Ansættelsesforhold mv. 
Ansættelsen er med tiltrædelse fra d. 1. juni 2019 (eller snarest derefter) og i gennemsnit 37 timer ugentlig.
Vi har åbent på hverdage klokken 8-21 og i weekender klokken 9-16. Vi er 6 medarbejdere med skiftende arbejdstider. Din arbejdstid vil kræve fleksibilitet, da du skal regne med ca. en uges aftenvagt, en uges dagvagt og en til to weekender i løbet af en normperiode. Vi tager til vores ejendom i Sorø med forskellige grupper flere gange om året, hvor der indgår overnatning.
Ansættelsen sker som udgangspunkt i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer på Det Statslige Område (OAO-S), samt Organisationsaftale for Omsorgsmedarbejdere på Kofoeds Skole.

Click edit button to change this text.

Søg stillingen her.

Ansøgningsfrist: 27-03-2019
Arbejdssted: Holmbladsgade 120, 2300 København S.
Kontakt og ansøgning 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Mejer på 41733049, og har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte personalechef Bente Fasmer på 41733269.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler den 2. april 2019.

Læs mere om Kofoeds Skoles grønlænderarbejde her.