Vores arbejde

Hjælp til selvhjælp.

På Kofoeds Skole hjælper vi arbejdsledige og socialt udsatte mennesker til at hjælpe sig selv. Det har vi gjort siden 1928, hvor kordegn Hans Christian Kofoed grundlagde Kofoeds Skole i København.

 

Det er vi

Vi er en skole, fordi vi er et sted, hvor man lærer. Alle, der kommer på Kofoeds Skole, er derfor elever.


Skolens grundlag er folkeligt og kristent. Kernen i alt skolens arbejde er en dyb respekt for det enkelte menneske. Vi tror på, at alle har lige værd og ret i samfundet.

 

Metode

Vores pædagogiske metode kalder vi hjælp til selvhjælp. Det er skolens overbevisning, at ethvert menneske glædes og vokser, når det får mulighed for at skabe og tage ansvar for sit eget liv. 

 

Sådan gør vi

Gennem værkstedsarbejde, undervisning, rådgivning, praktisk hjælp og socialt samvær lærer hver enkelt elev at hjælpe sig selv videre i livet.

 

På skolens værksteder samarbejder eleverne med de pædagogiske medarbejdere om et fælles mål og får derigennem nye kompetencer.

 

Her arbejder vi

Hver dag kommer der mere end 600 elever på skolens afdelinger i København og Jylland. 

Kofoeds Skole har afdelinger i Aarhus og Aalborg udover hovedskolen i København. Hertil kommer søsterskoler i 9 øst- og central europæiske lande.

 

Læs mere om Kofoeds Skole i brochuren her

 

Strategi _2_webklar