Så er det atter blevet tid til Kofoeds Skoles store socialøkonomiske julemarked!

Igen i år disker vi op med en masse lækker julemad og julepynt samt et væld af gode julegaveidéer. På markedet vil man blandt andet kunne købe vintagetøj, lopper og nips, genbrugsmøbler, Kofoeds Skoles egen honning, håndlavede skindprodukter, Storbymost fra Amager Æblemosteri samt redesignede træ- og tekstilvarer.

Der vil naturligvis være masser af god musik og underholdning på dagen.

Markedet er gratis og åbent for alle – og overskuddet fra salget går som altid til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte mennesker i Danmark.
Se mere om begivenheden på Facebook her.

Ønsker du at downloade årets plakat til print, kan du gøre det ved at klikke på billedet nedenfor.